Beskrivelse
117 m2 tinglyst i god stand
Nybolig Odense Palle Jensen CITY, har fået fornøjelsen af at præsentere denne attraktive lejlighed på Oluf Bagers gade 22. Med en beliggenhed som denne, får man City og alle dens kulturelle tilbud som f.eks. Cafélivet & gågaden inden for kort afstand – samtidig er lejligheden stadig beliggende i en meget stille gade. Alle uddannelsesinstitutioner er i cykelafstand fra lejligheden. Er man til en løbetur i det grønne, ligger stierne omkring Munke Mose og Eventyrhaven næsten lige uden for døren.Den indbydende lejlighed er godt beliggende i forhøjet stueplan og kælder i boligkvalitet dog ikke godkendt – dette giver alt i alt 117 tinglyste kvadratmeter. Ejendommen fremstår smuk og velholdt.Lejligheden byder velkommen med fordelingsgang, hvorfra der er adgang til lejlighedens rum.Herfra gives der adgang til lejlighedens rummelige lyse køkken, stuer en suite, samt soveværelse med adgang til badeværelse med vaskesøjle. De mange vinduer i stuerne, gør at der er et fantastisk lysindfald i lejligheden.Til lejligheden er der en kælder i boligkvalitet ej godkendt, med samme opbygning som stueplan – her har man mulighed for fra stueplan at lave adgang til kælder og koble disse to plan sammenLejligheden fremstår i særdeles velholdt og indflytningsklar stand – flotte plankegulve, højt til loftet og det herskabelige indtryk, som SKAL opleves ved fremvisning. Desuden hører der til ejendommen en fin fælles have. Parkering kan ske på gaden med beboerlicens til kr. 600 om året.Kontakt os for en fremvisning eller mere information på tlf. 6613 1323…