Beskrivelse
Bo med Hareskoven som genbo.
Spændende beliggenhed i Hareskovby – nu udbydes denne fine villa, hvorfra i kan nyde den smukke udsigt til Hareskovens imponerende natur.
Gedigen rødstensvilla opført i 1960 i et plan, god nem have med en lækker ugenert terrasse. Beliggenheden er optimal. Ikke blot da det er i Hareskoven. Der er ikke langt til skoven, hvis mountainbiken skal luftes, eller en løbe/gåtur står på programmet. S-togstationen nås relativt hurtigt med 20 min til København og for familiens skolesøgende unge mennesker, så er der ligeledes kun et par hundrede meter til den populære Hareskov skole.
Ejendommen indeholder: Entre/fordelingsgang, lyst og moderne badeværelse med bruseniche, 2 gode soveværelser, et disponibel rum/værelseslign. rum, lyst og rummeligt køkken med det fineste kig til skoven, hyggelig vinkelstue med god plads til sofa og spisebord, udgang til lækker terrasse samt flot kig til Hareskoven på den anden side, godt bryggers med vaskefaciliteter.
Til ejendommen hører desuden muret garage på 15 kvm.
Velkommen til Gammel Hareskovvej 287 – Vi glæder os til at vise jer boligen og vi er sikre på, at I vil blive imponeret….