Beskrivelse
Flot moderniseret landejendom udhusbygninger og energirenovering i særklasse
Velkommen til Skoven 6 – den moderne landejendom de fleste drømmer om!
Lad det være sagt med det samme Skoven 6 er én landejendom udover det sædvanlige! Her får man skøn landlig idyl, flot moderniseret stuehus med god plads, udhusbygninger og værksted i særdeles god stand og en top energirenovering som gør at boligen har opnået det fantastiske Energimærke ”A2020”
Grundlaget for det meget sjældne og flotte Energimærke ”A2020” skal findes ved at nuværende ejer har fremtidssikret ejendommen energimæssigt så den stort set er selvforsynende. Det skyldes at ejendommen har både et 16 kw jordvarmeanlæg, solvarmeanlæg med 180 vakumrør, samt 22KW solcelleanlæg med 20 KW batteri tilkoblet til lagring af strøm. Derudover har ejendommen faktisk også et stokerfyr som evt. supplerende opvarmningsform. Energimæssigt er man som ny ejer derfor sikret på bedst mulig vis, uagtet hvad der måtte ske energimæssigt fremadrettet ude i ”den store verden”.
Samlet set har ejendommen ca. 900 m2 udhusbygninger – alle i flot og god stand, som giver et utal af anvendelsesmuligheder. Fremhæves skal det store maskinhus med stor el-port og fast bund, som gør anvendelsesmulighederne mange. Her er god plads til både maskiner, opbevaring mv. Der er etableret 3 dyre/hestebokse og dermed opnå optimale forhold for dyrehold med mulighed for at udvide.
Ejendommens værksted er ligesom den øvrige ejendom i særklasse – her får man god plads, gulvvarme, samt eget toilet. Værkstedet kunne derfor også nemt anvendes til gildesal, multirum, atelier mv. hvis man syntes det ville være mere ideelt.
Selve stuehuset fremstår komplet indflytningsklar med gulvvarme i hele underetagen. Selve planløsningen giver både gode ”leverum”, samt mange gode værelser. Her får man i stueplan bl.a. stor entré/ hall med trappe til 1. sal, lækkert køkken/alrum med god plads, stor dagligstue med udgang til have, 4 gode værelser, badeværelse, bryggersafdeling med direkte adgang til mellemgang / udhusbygningerne med bl.a. endnu et badeværelse.
1. sal indeholder stort værelse, samt uudnyttet loftsrum med mulighed for at øge det nuværende boligareal.
Skoven 6 er beliggende på det naturskønne Kegnæs. Her får man en lille oase med et samlet grundareal på 14.065 m2 og grundstykket fremstår parklignende med mange hyggekroge og anvendelsesmuligheder. Her får man også et mindre skovareal og sit helt eget udsigtstårn med den skønneste panoramaudsigt udover hele Kegnæs.
Ejendommen skal ses og opleves, da den uden tvivl er ganske unik målt på størrelse, stand, muligheder og beliggenhed….