Beskrivelse
70ér étplansvilla med udestue og carport i attraktivt villakvarter
Attraktivt beliggende på rolig villavej i et yderst børnevenligt villakvarter med gode stisystemer og legeplads udbydes her en løbende vedligeholdt 70ér étplansvilla med udestue og 27 kvm carport med integreret udhus. Villaen er beliggende med kort og sikker adgang til skole, gode pasningstilbud og gymnasium. Ligeledes byder området på flere gode indkøbsmuligheder, legeplads og en skøn natur. Villaen er opført i 1974 og byder i dag på 175 kvm fordelt med 155 kvm yderst velindrettet bolig i ét plan og 20 kvm udestue. Villaen fremstår delvis original, men løbende vedligeholdt med bl.a. nye vinduer og døre fra 2003 samt opførelse af ny udestue i 2003. Du bydes indenfor i en rummelig entré, der giver adgang til gæstetoilet samt husets absolutte hjerte: vinkelstue med et fantastisk lysindfald fra de mange vinduespartier samt med direkte udgang til udestuen, hvor du kan nyde årets skiftende sæsoner i komfort og stil. Fra udestuen er der udgang til syd-/vestvendt terrasse. Fra stuen er der videre adgang til køkkenet med god plads til både madlavning og samvær. Videre gennem huset finder du en velplaceret værelsesafdeling med 4 gode værelser, alle med praktiske indbyggede skabe, der sikrer optimal opbevaringsplads. Det tilhørende badeværelse med gulvvarme, badekar og brus inviterer til afslapning og velvære efter en lang dag. For os at nævne det funktionelle baggang/bryggers, der fuldender indretningen med bl.a. også direkte udgang til indkørslen. Udenfor venter en have, der indbyder til leg, hygge og grønne områder. Den flisebelagte indkørsel fører dig til carport med tilhørende udhus, der giver rigelig plads til opbevaring af værktøj og udstyr.Med sin ideelle beliggenhed tæt på skoler, pasningstilbud og indkøbsmuligheder er dette hjem perfekt til den moderne familie, der ønsker at kombinere bekvemmelighed med natur og ro. Grib chancen for at kalde dette sted for dit hjem. Det hele starter med en uforpligtende fremvisning på tlf. 8667 1400….