Beskrivelse
Liebhaveri mellem skov og strand – med parkering, terrasse og indbydende detaljer….
Beliggenheden direkte på stranden ved lystbådehavnen og skoven ligger helt i toppen af skalaen, og gennem gulv-til-loft-vinduer inviteres de smukke omgivelser ind i boligen. Her sørger ekstra lofthøjde og en veldisponeret grundplan for indretningsvenlige rum, mens moderne interiør fuldender hjemmet. Med Kronborg Slot som nabo er tonen slået an for en beliggenhed udover det sædvanlige. I har Øresund lige udenfor døren, hvor stranden frister på lune sommerdage, mens lystbådenes master toner frem med vandet som baggrund. Samtidig er alt til hverdagen kort fra ejendommen, da I bor bare 400 meter fra Marienlyst Station og med indkøb samt andre hverdagsbehov i en radius af bare én kilometer. I når på samme vis nemt byens hyggelige gågade, caféer og kulturtilbud. Lejligheden er opført i 2019 med mange tilvalg, blandt andet hårde hvidevarer fra Miele og Quooker, mens I også får praktiske skabsløsninger og speciel designet persienner.Udsigten imponerer hver eneste dag og kan nydes fra begge sider af lejligheden. I kan kigge til Kullen, lystbådehavnen med Helsingborg i baggrunden og den åbne plads, der flankeres af smuk arkitektur og beplantning, mens de høje vinduer lader dagslyset strømme gennem hjemmet. Indretningen er også fordelagtig med et åbent opholdsareal, der glider sammen med køkkenet og lader jer træde ud på den fortrinlige altan. Læg dertil to gode værelser og et nydeligt badeværelse med brus og plads til vaskefaciliteter. Der medfølger også et depotrum til ekstra opbevaring. Der er tale om ren liebhaveri med yderligere plusser såsom elevator i ejendommen og en tilkøbt parkeringsplads.Vi glæder os til at vise jer denne sublime bolig – book en fremvisning med det samme eller hør, hvad vi ellers har udbudt på den attraktive Strandpromenade……