Beskrivelse
Karakterfuld liebhaverejendom med udsigt til klitter og hav
Liebhaverejendommen på Klinten 5 er noget helt særligt inde som ude. Stråtækthuset fra 1927 ligger i første række til vandet i et UNESCO-udpeget område ud til de dejlige strande ved Ristinge og Hesselbjerg, hvor I ved sidstnævnte kan nyde solens stråler hos Strandcaféen i sommerhalvåret. Huset er dertil en historisk tidslomme i sig selv, som er velholdt og renoveret med tanke på luksuriøse materialer og den originale stil, ligesom den imponerer med sine autentiske tre skorstene og blåmalede vinduer. Husets 262 m2 er i almuestil med fremtrædende oprindelige detaljer i samtlige rum. Køkken-alrummets landlige køkken er med træfronter, ege®tæpper i hotelkvalitet, brændeovn og indgang til en stor stue med endnu en brændeovn og udgang til en udestue med gulvvarme. Der er også to badeværelser og bryggerser i stueetagen samt et værelse og et disponibelt rum. Det største badeværelse er renoveret med lysegrønne italienske klinker, Grohe kobberarmaturer og kobberspots samt den mexikanske håndvask, som matcher den idylliske almuestil.På førstesalen finder I fire værelser, hvoraf to af dem har udgang til hver deres altan med smuk udsigt over havet. Heroppe fortsætter den fantastiske bjælkekonstruktion, som er synlig i hele hjemmet. Det suppleres også af beklædningen i træ på vægge og loftet til kip i det ene værelse.På den 1.120 m2 grund er der en skøn prydhave med masser af læ og sol i de forskellige kroge. Romantikken fortsætter herude, da der både er havedam, orangeri og et stort anneks på 55 m2, hvor sidstnævnte består af et køkken, en stue, to værelser og et badeværelse. På grunden får I også to carporte og et værksted.Udover den formidable placering lige ved kysten til det Sydfynske Øhav er der blot fem kilometer til Humble, hvor I finder indkøbsmuligheder, skole, dagtilbud og idrætsfaciliteter.Ejendommen har flexbolig status, og er dermed oplagt til familiesommerhus. Det tilhørende anneks bliver pt. udlejet igennem Novasol, og havde i 2023 en lejeindtægt på kr. 23.800….