Beskrivelse
Rummeligt rækkehus i grønne omgivelser i Tilst
Dette rækkehus på Græsvangen 65 er stort med hele 157 m2 i et plan. Huset er fra 1976 og står på en 359 m2 grund, som har en praktisk beliggenhed i Tilst. Dette hjem er altså oplagt til både børnefamilier og jer, der søger mange gode kvadratmeter og en veludført indretning.Når I træder ind i dette velholdte hjem, vil I opleve en lys atmosfære, hvor der er hvidpudsede mursten i størstedelen af hjemmet og og hvidmalet træloft i hele huset. Køkken-alrummet er indrettet med et fint køkken og rigelig plads til et spiseområde. Herfra er der adgang til den store stue, som byder på hygge med en brændeovn og store vinduespartier, der giver masser af naturligt lys. En skydedør i dette rum fører jer videre ud til en terrasse. Huset har en virkelig gennemtænkt planløsning med tre store værelser og mulighed for at lave et fjerde. To af værelserne har desuden indbyggede skabe. Badeværelset er godt med skabsplads og en støbt bruseniche. Derudover kommer I fra entréen til et praktisk gæstetoilet samt et bryggers med vaskefaciliteter og håndvask. Udenfor kan I nyde en hyggelig gårdhave med en delvist overdækket terrasse og masser af plads til krukker og blomster. Hjemmet grænser også op til grønne områder med stisystemer og nem adgang til en legeplads, hvilket gør placeringen oplagt til børnefamilien. Beliggenheden i Tilst er ideel for familien med daginstitutionen Æsken, Tilst Skole, indkøbsmuligheder, bibliotek, idrætshal og svømmehal inden for en kilometer. Dette er en skøn mulighed for at opleve den rare atmosfære i Tilst, hvor I finder denne rummelige bolig med masser af plads….