Beskrivelse
Stort og charmerende byhus med tilhørende ekstra lejlighed
Drømmer du om et centralt beliggende byhus med masser af charme og personlighed – så er Storegade 39 A+B helt sikkert et besøg værd. Helt centralt i Grenaa finder du dette yderst charmerende, og ikke mindst store, byhus som bare emmer af sjæl og charme. Her er masser af gode m2 – både i stue- og overetage samt i den tilhørende lejlighed.I det 196m2 store byhus bliver du mødt af smukke trægulve, synlige loftsbjælker, gamle og charmerende bindingsværks detaljer samt generelt bare masser af personlighed. Byhuset er i underetagen indrettet med entre, bryggers med vaskefaciliteter og gæstetoilet, køkken i åben forbindelse med spisestue, 3 værelser samt godt badeværelse med brus og nye elementer. Førstesalen er indrettet med 2 store stuer – det ene med eget tekøkken, badeværelse samt to gode værelser. Førstesalen kan oplagt deles op mellem de to stuer, så børnene kan have deres egen lukkede afdeling, med alt hvad der er brug for. Den tilhørende lejlighed på i alt. 64m2 er indrettet med entre, god stue med spiseplads, soveværelse, mellemgang med mulighed for opbevaring, badeværelse med brus, samt køkken med terrassedør til egen terrasse og lille udhus. Lejligheden er helt perfekt til den ældre generation eller teenageren, hvis man ønsker at holde dem tæt på, men alligevel adskilt fra “hovedhuset”. Alternativt er lejligheden helt oplagt til udlejning. Med til ejendommen hører egen lille carport, fantastisk sydvest vendt gårdhave, samt gode udhuse til opbevaring, værksted og lignende. Velkommen på Storegade 39 A+B….