Beskrivelse
Drømmer I om en tilværelse i et hyggeligt landsbymiljø med grønne marker og skov lige ved siden af? Så har vi en bolig klar til jer, for med nøglerne til Engvej 38 får I et velindrettet hjem med et skønt udeareal samt en beliggenhed, der giver nærhed til natur, by og strand samt gode pendlermuligheder til København.Villaens 118 m2 dækker over entré, tre værelser, køkken-alrum og stue i ét, badeværelse, gæstetoilet, bryggers og disponibelt rum. Køkkenet kommer med alt i hårde hvidevarer, og der er masser af plads til at indrette både spisestue og sofahjørne i samme rum. Badeværelset har et stort separat areal til en bruseniche med rainshower, mens bryggerset har vaskemaskine, tørretumbler og god opbevaringsplads. Prikken over iet må nu være den lysfyldte udestue, som I kan tilgå fra stuen. Her er højt til loftet, så I får masser af lys og luft ind, og herude kan I året rundt sidde og nyde solens lys og udsigten til haven.Huset står på en 902 m2 stor grund, der råder over en hyggelig, lukket have med solbeskinnet plæne og en sydvestvendt fliseterrasse. Den kan I pynte med solstole for at udnytte eftermiddagssolen på bedste vis, og ved at indrette et udendørs spiseareal kan I nyde aftensmaden under solens sidste stråler. I haven kan I uden problemer få plads til havebede og legehjørne til børnene, og foran ejendommen er der plads til cykler under overdækket samt flere biler i den brede indkørsel. Der er også masser af opbevaringsplads i skuret.I Vallensbæk Landsby hersker der et dejligt landsbymiljø med forskelligartede huse og grønne omgivelser. I byen er der både institution og skole, og da I er placeret mellem Vallensbæk og Vallensbæk Strand, har I også flere indkøbsmuligheder inden for få kilometer fra matriklen. På varme sommerdage kan I cykle eller køre ca. fire kilometer ned til stranden, og hvis I derimod ønsker at komme til København, kan I tage toget fra Vallensbæk St. eller køre de 16 kilometer, som der er ind til Rådhuspladsen.Velkommen til!…