Beskrivelse
Skøn villa med god og åben placering!
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/4 – klik på billede –
Stilren, klassisk villa med et moderne tvist kan nu blive din! Her er tale om en velopført, rummelig villa med en super beliggenhed for enden af blind vej i en af byens nyeste udstykninger direkte ud til stisystem og med skov og natur lige omkring. Du bor her i trygge omgivelser med stisystem til skole, indkøb i nærheden og kort afstand til byens idrætsliv i Cuben. I Steenbjerg-udstykningen er der masser af grønne områder og legepladser til de mindste.
Villaen er i den grad gennemført med én rød tråd gennem hele huset. Er der behov for yderligere et værelse, er der nem mulighed for at etablere dette i en del af den store opholdsstue.
Udover selve boligen er der integreret garage på 55 m2 og en fin, nem have med god plads omkring.
Villaen, som er det oplagte alternativ til at bygge selv, indeholder entré m. adgang til kontor og bryggers, hvorfra der videre føres ud til garagen. Det store køkken/alrum m. loft til kip, udgang til have og i åben forbindelse m. stuen er husets absolute hjerterum. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse, hvor aftensolen kan nydes. Fra køkkenet er der adgang til viktualierum. Børneafdelingen består af 3 store børneværelser og lækkert badeværelse. Forældreafdelingen er med soveværelse m. udgang til terrasse, walk-in closet og badeværelse m. både kar og brus.
Der er naturligvis gulvvarme i hele huset og varmegenindvindingsanlæg, som sikrer dig et godt indeklima.
En skøn bolig med en super placering!…