Beskrivelse
Lys 4 værelses lejlighed med skøn udsigt til lillebælt
Det er en lejlighed med masser af luft, lys og skøn udsigt, der står på Ny Adelgade 4A. Her venter 117 lysfyldte og ikke mindst veldisponerede kvadratmeter, og fra altanen, med foldbare vinduer fra Alument, får I et imponerende vue til skovanlægget og byens tage.Ejendommen er opført i 1900 og blev ombygget i 1986, så den fremstår velholdt med en flot udsmykket facade i dannebrogsfarver. Jeres kommende bolig ligger på 2. sal, og den høje placering giver jer adgang til en overdækket, vestvendt altan, hvor I kan nyde eftermiddags- og aftensolens stråler. Derudover får I som beboere også brugsret til et hyggeligt gårdmiljø med solbeskinnet græsplæne og parkering til cyklerne.En lejlighed som denne tiltrækker den brede købergruppe – herunder solisten, kæreste- eller venneparret såvel som børnefamilien. Hoveddøren åbner op til et lysfyldt og elegant hjem, hvor dannebrogsvinduerne bringer et dejligt lysindfald ind i alle rum. Allerede fra første øjekast vil I se flotte detaljer såsom pæne trægulve og loftstukkatur, og de mange kvadratmeter er godt givet ud på tre værelser, et køkken-alrum i åben forbindelse af en stor stue, et badeværelse med brus og plads til vaskesøjle samt en rummelig entré.Til lejligheden høre der desuden et mindre kælderrum, som kan benyttes til opbevaring eller et lille værksted.Vi afrunder boligoplevelsen med at belyse den attraktive beliggenhed tæt på Assens Bymidte. I kan nemlig gå til Netto og Rema 1000 på ganske få minutter, og i omtrent samme afstand ligger der børnehave, mens både folke- og privatskole ligger i gåafstand fra ejendommen. I jeres nærområde ligger gode og velassorterede specialforretninger, spisesteder og kulturelle oplevelser herunder Tobaksgården, hvor der blandt andet afholdes koncerter. Når det kommer til de rekreative områder, skal I heller ikke lede længe, for i gå- og cykelafstand ligger både skov og marina, hvor I også finder badestrand.Denne lejlighed fortjener at blive oplevet med egne øjne! Kontakt os derfor for en fremvisning….