Beskrivelse
YDERST POPULÆR BOLIG SOM ER UTROLIG VELHOLDT
Rækkehuse i Horsens er en vanvittig populær salgsvare – når man ovenikøbet kan erhverve et “rækkehus” som er fritliggende på egen lille grund – så bliver efterspørgslen absolut ikke mindre. Det kunne måske lige være en god ide at kigge lidt nærmere på denne bolig. Beliggenheden er i den altid attraktive sydlige bydel, hvor du er tæt på skole, børnepasning, indkøbsmuligheder og foreningsliv. Vi befinder os inde i et mindre område med lukkede veje – der er kort afstand til E45 og Vestvejen, og samtidig knap 5 km fra centrum. Vedligeholdelsen af boligen er såvel udvendig som indvendig helt i top – og så er hækken helt opvokset så haven er dejlig ugeneret.Opført i 2015 af HusCompagniet og fremstår lys, lækker og indflytningsklar. Her får du en god planløsning, hvor der er tænkt over tingene og helt uden spildplads. Overalt i huset er der valgt lyse, lækre og gennemgående materialer, der giver en god sammenhæng i boligen.INDRETNING: Man kan gå tørskoet direkte fra husets carport ind i bryggerset, her er god plads til opbevaring og vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til et godt værelse. Boligens midtpunkt er et skønt køkken/alrum, som har plads til et stort spisebord, hvor familie og gæster kan samles. Køkken/alrummet er i åben forbindelse med opholdsstuen med udgang til den solfyldte fliseterrasse som vender sydvest. 2 gode værelse med god skabsplads og et lækkert badeværelse med bruseniche. I forbindelse med huset er der en god carport og indbygget redskabsrum og herudover yderligere et udhus (ikke registret). Rundt om huset er der flisebelagt sti og en god stor terrasse….