Beskrivelse
Gennemført toværelses med altan nær Kastrup St. Metro
En rummelig toværelses lejlighed i stueplan, som let kan laves til en treværelses lejlighed, kan nu blive din. Lejligheden byder på en stor sydvestvendt altan og har en attraktiv beliggenhed nær Kastrup Søbad, Amager Strandpark og Kastrup St. Metro. Her kan parret i alle aldre såvel som singlen nemt finde sig tilrette – velkommen til!Lejligheden råder over 69 lyse og luftige kvadratmeter, som fordeler sig godt og veldisponeret i boligens regulære rum. Det hele starter i fordelingsentréen, som er indrettet med praktisk indbygget skabsplads, hvor jakken kan hænges, og skoene kan stilles, og tilstødende til vil du finde et flisebadeværelse med separat bruseniche og udluftningsvindue. Resten af boligens kvadratmeter er dedikeret til et godt køkken, et rummeligt værelse med morgensol og sidst en stor stue. Sidstnævnte råder over masser af plads, hvorfor der er plads til både spise- og sofaarrangementet – og det gode selskab. Derudover kan du fra stuen bevæge dig ud på den store, vestvendte altan; herude kan du nyde en grøn udsigt samt eftermiddags- og aftensolens varme stråler.Det er en gedigen, gul murstensejendom fra 1950, som rejser sig på Helmer Søgårds Alle, hvor din nye lejligheder placerer sig i stueetagen. Til ejendommen hører et stort, grønt område med borde-og-bænkesæt, så du om sommeren kan rykke udenfor på det grønne tæppe og nyde de lune sommerdage under en blå himmel.Du kommer til at bo i et attraktivt og roligt kvarter i Kastrup, hvor alt fra indkøb til transport og grønne områder er nærved: Netto er kun 450 meter fra matriklen, Kastrup St. Metro er 550 meter herfra, og Kastrup Søbad samt Amager Strandpark kan nås efter få minutter i cykelsadlen. Derudover byder området også på fritidsaktiviteter såsom Kastrup Svømmehal samt underholdning til en regnvejrsdag, eksempelvis i Kulturhuset Kastrup BIO.Book din fremvisning allerede nu….