Beskrivelse
VELHOLDT 1½ PLANSVILLA MED LÆKKER VINTERHAVE
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/3 – klik på billede –
Beliggende i udkansten af stationsbyen Knabstrup mellem Holbæk og Kalundborg. I kommer til at bo i et smuk naturområde og i gåafstand til stationen med gode pendlermuligheder til København og Kalundborg. I er selvfølgelig også i gåafstand til skolen, sportshallen, bageren og slagteren. 5 min. Kørsel til Mørkøv som i øvrigt har Netto, Dagli’Brugsen, Kino mm.
I kommer til at få ca. 5 min. ud til motorvejen, hvor I vil være i Holbæk på ca. 15 min. og København på 45 min.
Villaen er opført i pudet mursten med rødt tegltag og tilbyder følgende: Indgang via pænt bryggers med installation til vaskemaskine, badeværelse med bruseniche og skabsarrangement med vask, køkken med lille spiseplads, opholds- og spisestue, der er åbent op til lækker og lys vinterhave med loft til kip og udgange til 2 terrasser. Tidligere entré med kanap og trappe til 1. sal med værelse samt soveværelse med skabe. Lille viktualiekælder.
Endvidere 16 m2 godt udhus/værksted i træ med tegltag, carport/udhus på 21 m2 opført i træ og med klare plader på taget, yderligere er her en overdækning til cykler mv.
532 m2 velanlagt og charmerende grund med ikke mindre end 5 terrasser og den ene er delvis overdækket, højbede, lidt græsareal og ellers anlagt med mark/natursten.
En ejendom som skal opleves for det rette indtryk….