Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus med godt anneks nær vandet!På den første af de i alt otte blinde stikveje, som tilsammen udgør Charlottesvej – og dermed blot ca. 200 m fra vandet – finder du dette charmerende sommerhus. Huset står med sortmalede facader og rødmalede døre- og vinduesrammer. Herudover får du et rigtig godt og nyere anneks fra 2008 på hele 14 m2 samt yderligere et kombineret anneks og skur på 10 m2. Begge matcher den fine sommerhusstil til fulde og byder på god bonusplads. Sommerhusets planløsning giver dig et hyggeligt stueafsnit, hvor en udestue skaber en særlig god kontakt til de ydre rammer, og hvor en brændeovn kan assistere, når der skal skrues godt op for varmen. Køkkenet ligger i direkte forbindelse med stueafsnittet, og endelig er her to værelser samt et godt badeværelse med separat bruseniche. I det nyeste anneks har du god plads til dobbeltseng samt køjeseng, så du ikke kommer til at mangle sovepladser. Udvendigt får en dejlig, stor grund på hele 1.770 m2. Her er minimal vedligehold og du har derfor rig mulighed for at benytte dig af de gode og delvist overdækkede terrasser, der findes både ved sommerhuset og begge annekser. Trend er et attraktivt sommerhusområde med dejlig sandstrand og gode betingelser for windsurfere. Her er skøn natur med gode vandre- samt cykelruter. Du har blot 8 km til feriecenteret Landal Rønbjerg, som tilbyder legeland, badeland, restauranter m.m. Derudover har du kort køreafstand til handelsbyerne Løgstør og Farsø. Velkommen til Charlottesvej 6!…