Beskrivelse
Fuldt moderniseret træhus i Ørby – med kig til vinbondens marker
I de senere år er flere flyttet til og har skabt nyt liv i Ørby, der er en hyggelig landsby i Nordsjælland med lokal vinbonde og natur til alle sider. Her er den landlige fred kombineret med nem adgang til skoler og indkøb (i Vejby og Helsinge). Med Ørby Station lidt uden for byen og togforbindelse til Hillerød. Med 5-10 minutters kørsel til naturperler som Heatherhill, Asserbo Plantage og nordkystens sandstrande.
Huset på Stubben 2, som vi har fornøjelsen at udbyde til salg, spiller fint sammen med den landlige adresse i Ørby. Der er tale om et træhus, bygget i naturlige materialer. Og så har hjemmet en fascinerende dialog med lyset over Nordsjælland takket være høje glaspartier i gavlen og fire tagvinduer. Udenfor venter en højt beliggende, flot naturgrund med træterrasse (på cirka 85 m2) og kig til vinbondens marker.
Stikord til husets stand (som er tæt på pletfri): Stor renovering foretaget i perioden omkring 2019. Siden er den sydvestvendte træterrasse kommet til (2022), ligesom der er lagt granitskærver ved ankomsten, hvor der plads til en håndfuld køretøjer.
Der er etableret anneks og på terrassen et spabad med mulighed for, helt ugeneret, at slappe af i vandet og kigge på nattens stjerner, der myldrer frem over Ørby.
Kontakt EDC for en fremvisning….