Beskrivelse
Flot og gennemrenoveret villa i Gjellerup
En indbydende og stilsikker bolig, med masser af plads til familien. Villaen her har det hele, er tilmed gennemmoderniseret med flotte materialer og har en flot afstemt indretning gennem hele boligarealet. Villaen har de seneste 5 år gennemgået en omfattende og indbydende renovering, til i dag at fremstå særdeles lys og indflytningsklar overalt. Villaen rummer samlet 218 kvadratmeter, hvor de 142 kvm er den oprindelige beboelse plus en udestue på 26 kvm og endelig villaens tidligere garage på 50 kvm, som er udnyttet til et lækkert anneks (Dog ej godkendt til beboelse).Villaen har derfor særdeles god plads og muligheder udover det sædvanlige. Indretningen bygges op ud fra den lyse åbne stue og udestue, begge rum bliver indbydende samlingssteder for familien og hverdagen. Ved siden af stuerne, har man til begge sider afsnit med værelser. I den ene ende tre gode værelser sammen med et dejligt badeværelse. I modsatte ende er den udnyttede garage, som indeholder et stort disponibelt rum med egen indgang og eget bryggers (depot). Omkring stuen får man i indretningen selvfølgelig også et flot og velindrettet køkken, med inventar fra HTH udskiftet i 2017, plus bryggers, et flot gæstetoilet og en stor entre. Udestuen bliver en naturlig del af fællesrummene, der med synligt murværk giver et flot spil til indretningens hvide vægge og lofter.Renoveringen af villaen er foregået i perioden 2017 til 2023, og foruden renoveringen af garage, er bl.a. tag og alle gulve udskiftet i 2023. Lofter og vægge er hvidmalet, og inventar i badeværelse og gæstetoilet opdateret i 2022. Alt i alt en meget flot villa med plads til den større familie.Udenfor, er facader og fundamenter på villaen også flot afstemt og i rigtig god stand. Grundarealet er på 877 kvm, og passer godt overens med en rummelig bolig, for her får man også god plads til familietid og hygge for alle aldre. Der er mulighed for terrassetid på begge sider af villaen, dog finder man på havesiden mod syd, klart den største terrasse. Her er der ekstra god plads til både et loungeområde og til grilltid på terrassen. Ved siden af, er der et stort lukket have, med græsplæne og mulighed for boldspil mv. Omkring hele villaen, er der anlagt belægning, og parkering af biler foregår foran den udnyttede garage, hvor der også er etableret ladestander til el-bilen. Bagerst i haven, er der redskabsskur til haveredskaber mv….