Beskrivelse
Indflytningsklart hus med vendt trappe
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/4 – klik på billede – Indflytningsklart type 3 rækkehus, den nyeste type med de brede altaner, udbydes nu til salg. Huset fremtræder nydeligt og indbydende med mange gode løsninger, bla. vendt trappe, et populært valg da det giver en anden dimension med nedgang til kælder fra entre. Derudover er der en virkelig brugbar og funktionel kælder.Huset er i 2 fulde plan plus meget anvendelig højloftet kælder som giver mange muligheder, pt er det indrettet med stort disponibelt rum, hobbyværksted samt stort bryggers. Huset er løbende renoveret bla. med køkken, badeværelse samt facader mod syd og skiftede ruder i alle vinduer mod nord. Indeholder; entre, gæstetoilet samt nedgang til kælder. Nydeligt lyst køkken med kogeø, en smart løsning der forbinder køkken og stuen. Stor og rummelig lys stue med udgang til flisebelagt have i 2 niveauer og overdækning fra altanen. 1 sal indeholder repos, 3 gode værelser samt bred sydvendt altan. Da trappen er vendt kan man enten forlænge det ene værelse,eller blot som ekstra opbevaring som sælger har gjort..Pænt badeværelse med brus og gulvvarme. God og meget brugbar kælder med vaskesøjle samt stort disponibelt rum. Godt udhus med masser af muligheder for opbevaring, flisebelagt forhave, alt er nemt og bekvemt.Velkommen til Tranehusene 34Området: Godthåbsparken er et helt unikt område og rummer så mange gode fællesfaciliteter, at der er vanskeligt at nævne dem alle. Her er bl.a. et stort livredderovervåget svømmebad, derudover er her tennisbaner, masser af gode legepladser, boldbaner, udendørs motionsredskaber og meget andet. Med andre ord et Eldorado for børn og deres forældre. Rekvirer vores store specialbrochure om Godthåbsparken og læs mere om kommunen på www.boialbertslund.dk samt på www.gpnyt.dk Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …