Beskrivelse
Stor og strømlinet familievilla nær både byen og det grønne.Der er plads til en stor familie i dette nyere og meget dejlige hus på Grønningen, som ligger i et roligt og eftertragtet kvarter i den sydlige del af Vejen, hvorfra det er nemt og hurtigt at komme rundt til det hele.Boligen byder velkommen til ikke færre end fem værelser og to badeværelser plus lyse og åbne opholdsrum med Troldtekt-lofter, der sørger for en god og behagelig akustik, selv om lofterne går helt op til kip, og der er fliser på gulvet. I indretningen er der taget højde for både de voksne, der har en selvstændig sektion med soveværelse, walk-in garderobe og integreret badeværelse og børnene, der får fire værelser og badeværelse. Måske kan det ene reserveres til kontor. Køkkenalrummet er gennemlyst fra øst til vest og med franske døre til den ligeledes lyse stue, som får lysindfald fra både syd og vest. Køkkenet rummer desuden et viktualierum.I den modsatte side er der dør direkte til en lækker dobbeltgarage, og haven er lige så veldisponeret og strømlinet. Her er der uderum, som udover at være praktiske og kønne for øjnene også er nemme at passe i hverdagen. Det gælder lige fra plænen og terrasseområderne til indkørslen og hækkene.Ejendommen er roligt beliggende i et lukket område uden uvedkommende trafik, så børnene kan færdes frit og trygt, og de voksne har et stille helle, når I kommer hjem fra en måske travl hverdag. Vejen har er velfungerende stisystem, så det er hurtigt at komme rundt til det hele, både de rekreative grønne områder, skole, sport og meget andet.Alle faciliteter ligger inden for en afstand af to kilometer, herunder skolen, gymnasiet og Vejen Idrætscenter med de mange sportstilbud. Pasningsmuligheder og supermarked ligger ligeledes i fornuftig kort afstand fra jeres indkørsel, og når I skal til centrum og stationen, skal I ikke heller ikke beregne særlig lang tid til at nå frem….