Beskrivelse
Arkitekttegnet familievilla med fantastisk have
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/4 – klik på billede – Arkitekttegnet byggeri er ofte noget, der kan mærkes. Det gælder i hvert fald for denne villa i Bredbjerg, hvor de mange gode boligkvadratmeter suppleres af en dejlig, rustik grundtone i indretningen. Men det er især haven, der stjæler opmærksomheden, for den er ikke alene kæmpestor – den er også meget ugeneret og idyllisk.Selve huset er fra 1985, og man kan hurtigt se, at det er en flot ejendom, der venter jer. Stilen er klassisk med rødsten og røde tegl, mens valmtaget med svaj og de brede tagudhæng bidrager til et velproportioneret udtryk. Sprossevinduerne giver et charmerende og landligt præg, og den murede carport med udhus er i øvrigt holdt i samme stil som villaen.Selve boligen byder på 168 m2 (jf. BBR), så I får en god, rummelig etplansvilla. Der er desuden 6 kW solcelleanlæg på taget, som er med til at holde jeres løbende forbrugsudgifter nede. Indenfor er stemningen afvæbnende og hyggelig. Planløsningen er velfungerende, og I får fire værelser samt to badeværelser, der begge fremstår pæne med et sandfarvet klinkegulv.Køkken-alrummet og stuen ligger i åben forbindelse, og begge afdelinger har hyggelige loftsbjælker. Køkkenet er lyst og indrettet med flot, lyst inventar, amerikanerkøleskab samt charmerende fyldningslåger. Gulvet er lagt i røde, brændte klinker, som giver et rigtig flot udtryk, og samme klinkegulv findes desuden i bryggerset. I stuen er der udgang til haven, og I får endda et hyggeligt pejseafsnit, så I kan tænde op på de kolde vinterdage. Haven er ikke bare stor – den er også sydvendt og ideelt anlagt med gamle træer og smukke bede. Fra stuen er der udgang til et lækkert terrassemiljø, og I får derudover rig mulighed for at skabe jeres helt egne havedrømme. Det er nemlig en have, der er flot, men også nem at komme i gang med. Bredbjerg ligger lige syd for Morud, og der er asfalteret og oplyst cykelsti til byen, så I kan cykle sikkert frem og tilbage til. Morud har alle de nødvendige faciliteter, og resten finder I i Korup. I får ti minutter til motorvejen og et kvarter til Odense C, så beliggenheden er også ideel, hvis I arbejder i byen. Derudover har I fantastisk natur ved Sværup Mølleå, Langesø og Langesøskoven.Kontakt os for en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…