Beskrivelse
Arkitektonisk kvalitetsvilla på en lukket vej i Viby
I 1964 så denne villa dagens lys, og det er tidstypiske træk, der præger rammerne i flot forening med moderne løsninger. Gedigen kvalitet er temaet for den fuldmurede gulstensvilla med blødstrøgne mursten, og inden døre møder I en veldisponeret planløsning med badeværelse på begge etager, fire værelser og et lyst opholdsmiljø.Arkitekten Tage Nielsen har slået stregerne for den markante villa, som blev opført til og af den velkendte murermester W. Buch Andersen. Der har kun været to ejere i husets levetid, hvilket taler til bolig og omgivelser. Der er skiftet tagpap i 2016.Den smukke, åbne trappe i massiv egetræ åbner hjemmet op mellem de to etager fra start, og det laboratoriebejdsede mahognigelænder understreger kvaliteten. Følg trappen op til overetagen, hvor det åbne opholdsmiljø kalder på samvær i hverdagen. Lysindfaldet er sublimt fra flere vinkler, og særligt den ene væg i stuen er nærmest ét stort glasparti med udgang til haven. I modsatte ende er der forbindelse til det stilrene køkken fra 2010.I finder endvidere to værelser og et badeværelse med badekar. Det samme har I til rådighed i underetagen, hvor badeværelset er med bruseniche. Etagen byder yderligere på et bryggers, depot, værksted og viktualierum. Det kan bemærkes, at etageadskillelsen er i armeret jernbeton, ligesom diverse snedkerdetaljer kan fremhæves.Udearealet er perfekt afstemt med huset, og ejendommen ligger højt og frit med lang udsigt, hvor I i klart vejr kan se til ARoS og domkirken.Skole, daginstitution og indkøb kan I gå til, og der er heller ikke langt til sportsfaciliteter eller togstationen. Tag på opdagelse i Marselisborg Skov i fritiden, eller nyd livet på stranden, som I også hurtigt kommer til. Motorvejen nås på få minutter i bil, og endelig er centrum af Aarhus lige for jeres fødder.Husets 240 etagemeter er fordelt med 120 kvm. i hvert plan, hvoraf 192 kvm. er godkendt boligareat (120 kvm. i øverste plan og 72 kvm. i underetagen)…