Beskrivelse
På Lundgårds Vænge 23 udbyder Estate Tarup & Næsby nu et pænt halvt dobbelthus med køkken-alrum, stue, tre værelser, gæstetoilet, badeværelse og dertil gode udeområder – velkommen til.Ved ankomst til adressen vil I blive mødt af den grønne forhave og dernæst dobbelthus opført i 2011. Grunden tæller 533 m2, en stor grund her på Vænget, og foruden en god carport og et tilhørende skur, får I en nem have med fin plads, og så er der en hyggelig, sydlig fliseterrasse.Indenfor venter 120 m2 bolig, der fordeler sig over to etager. I stueplan er der gulvvarme, og I vil her kunne se frem til familietid i hyggelige, lyse omgivelser. Her finder I nemlig køkken-alrummet og den sammenhængende stue; et åbent leverum med moderne køkken og udgang til terrassen og forhaven, hvilket sikrer et lækkert lysindfald fra begge sider. I stueplan finder I desuden gæstetoilet og bryggers. Videre oppe på førsteetagen venter boligens værelsesafdeling med tre værelser, der byder på godt lysindfald, og så afrundes det hele af det store badeværelse med brus.I kommer til at bo i et børnevenligt område i Villestofte. Beliggende lige ud til Langesøstien inviteres I til gå- eller cykelture i grønne omgivelser, og så leder stien jer helt ind til Odense C, hvor I kan være på ca. 20 min. på cykel. Den nærmeste Rema ligger godt halvanden km væk, og så er der både skole og daginstitution få minutter fra hoveddøren….