Beskrivelse
Moderniseret murermestervilla med 221 etagemeter
Holder du af murermestervillaer hvor flere af de klassiske detaljer går igen bl.a. de massive plankegulve, rosetter og flotte stuklofter – og har du brug for ekstra god plads – så tjek lige boligen her. Villaens ydre præges af den pudsede facade, det flotte røde tegltag fra 1999 og 2006 og den store kvist. Allerede fra gaden fornemmer man den pragtfulde bolig – dette forsætter så sandelig indvendigt med 221 godt udnyttede etagemeter. Det fås simpelthen ikke bedre. Mahogni vinduerne er løbende skiftet samt der er etableret et køkken/alrum i 2020.Beliggende i et fantastisk populært og familievenligt kvarter, der er gåafstand til skole, idrætsanlæg, daginstitutioner/børnehave, indkøb samt “Bakkelunden” en skøn rekreativ bypark. Der kun en kort cykeltur på under 2 km til det naturskønne Bygholm park eller det spændende miljø på havnen samt centrum med alle byens butikker og det hyggelige café-/ restaurantmiljø samt CAMPUS. Der er let adgang til motorvej E45, hvorved byer som Aarhus, Silkeborg og Vejle vil kunne nås inden for en halv time eller via tog fra banegården som er i gåafstand fra villaen. Indretning: Entré med fordeling til 1. sal, stueplan og kælder. Stueplan byder på flot køkken/alrum med dobbeltdøre ud til terrassen og haven. Spisestue med brændeovn og åben forbindelse med stuen samt badeværelse. 1. sal byder på endnu et badeværelse samt 4 værelser, men indretningen kan nemt ændres hvis dette ønskes. Boligens underetage er virkelig god og anvendelig. Rigtig god loftshøjde og egen indgang. Her er et rummeligt bryggers, depot/vaskerum, badeværelse nr. 3 samt 2 store disp. rum som i dag bruges til “værelser”, så der er gode muligheder for multirum/teenagerafdeling.Dejlig stor sydvendt have, hvor der er rigelig plads til børnenes boldspil og leg samt en god terrasse, hvor solen kan nydes hele dagen. En nem have, der passer til den travle familie, eller parret der ikke prioritere at bruge alt tiden på havearbejde. Herudover en muret garage med isoleret værksted…