Beskrivelse
Smukt byhus med tagterrasse!
Kom med til det indre København, hvor dette indbydende byhus med lejlighedsstatus venter jer. Boligarealet fordeler sig over to etager, og alt er i flot stand. Der medfølger en stor, solrig tagterrasse, og frem for alt vil I glæde jer over den indholdsrige beliggenhed ved Peblinge Sø midt i hovedstaden.Nærområdet er kendetegnet af historisk arkitektur, ligesom omgivelserne langs Søerne samt i Østre Anlæg, Botanisk Have og Kongens Have stiller naturskønne og kulturelle oplevelser til rådighed. Der er også et rigt udvalg af dagligvarebutikker, specialforretninger og spisesteder lige om hjørnet, og I kan gå til Torvehallerne ved Israels Plads og Nørreport Station på et øjeblik.Lejligheden ligger tilbagetrukket i gården, og inden døre møder I et stilrent og moderne hjem, som er lige til at flytte ind i. Nedre plan er afsat til et køkken-alrum og et badeværelse, mens førstesalen byder på et soveværelse og en rummelig repos. Køkken-alrummet udgør et ideelt samlingssted, hvor selve køkkenet er holdt i hvidt med grebsfrie fronter og ovne i arbejdshøjde. Badeværelset er udstyret med bruseniche og vaskefaciliteter, og soveværelset er med flotte, faste garderobeskabe. Det er oplagt at indrette en dagligstue på reposen.Endelig kan I nyde frisk luft og sol på tagterrassen, hvor der også er adgang til et skur til opbevaring. Alt i alt en pragtfuld bolig i bynære omgivelser, som skal opleves….