Beskrivelse
Rummelig og fin familievilla i Vemmelev
I kan nu blive de nye ejere af denne villa i et roligt kvarter i Vemmelev. Her får I et skønt hjem med en god planløsning, hvor der venter jer to lyse stuer en suite, seks værelser og to badeværelser. Boligen giver jer således fortrinlige rammer om hverdagen, og der er tilmed kort afstand til daglige gøremål.Ved ankomst mødes I af en rødstensvilla fra 1965, der i perioden 2017 til 2023 er blevet istandsat med fokus på gedigne og robuste materialer. Blandt andet er der skiftet radiatorer og termostater samt isat Velux-vinduer på førstesalen, isoleret loft og skiftet hårde hvidevarer flere steder i boligen.Inden døre kan I se frem til 242 velindrettede kvadratmeter, der breder sig over halvandet plan. Rundturen starter i bryggerset, hvorfra køkkenet åbner sig. Køkkenet er i delvist åben forbindelse med den ene stue, der med fordel kan indrettes som spisestue. Franske døre leder jer videre til en rummelig vinkelstue med et behageligt lysindfald og plads til en hyggelig sofagruppe. Fra begge stuer er der adgang til den store terrasse.Stueplan rummer desuden et værelse samt et badeværelse, mens I på førstesalen finder en regulær værelsesafdeling med fire soverum og et alrum. Alrummet kan let omdannes til to ekstra værelser, så I får seks værelser.Udenfor kan I se frem til en skøn have med drivhus, græsplæne til boldspil samt et havehus. Dertil får I en solrig terrasse med markise i den ene ende, hvor I kan søge skygge på lune sommerdage.I bosætter jer i et dejligt område med gåafstand til daginstitution, mens cyklen på under ti minutter bringer jer til både indkøb, skole, Birkemose og hallen med et godt foreningsliv. I får ligeledes nem adgang til motorvejen mod København og Odense….