Beskrivelse
Charmerende stråtækt ejendom med bindingsværk og et lækkert atelier
Dette er huset for dig, der drømmer om et hus med sjæl og charme, og ikke mindst et inspirerende atelier/liberalt erhverv, med et fantastisk lysindfald og loft til kip. Allerede ved første øjekast udstråler huset charme i form bindingsværk, sprossede vinduer, stråene på taget og den hyggelig naturlige beplantning foran ejendommen, der omfavner huset.Når du går ind ad den gamle stalddør, bliver du mødt af rustikt murstensbelagt gulv i entreen, der også har en kvartsvingstrappe til 1. salen. I stueplan er der endvidere adgang til et klinkebelagt badeværelse med badekar. Bryggers/fyrrum er med nyere oliefyr. Fra entréen er der adgang til køkken og stor autentisk stue/alrum, som er et fantastisk og unikt rum med synlige bjælker, delvis fliser og trægulv, stor indbygget pejseindsats og gode indretningsmuligheder. I modsatte side af stue/alrum, via franske døre, tiltrædes det store, lyse atelier med loft til kip. Her er store vinduespartier mod gavlen og udgang til terrasse mod syd – et fantastisk rum med at hav af muligheder og et særdeles lækkert lysindfald. Fra atelieret, er der trappeopgang til førstesal, der byder på en stor repos, og adgang til 2 regulære værelser. Udenfor er der ældre udhus, drivhus samt lidt terrasse mod sydøst, samt et større grønt areal mod nordvest. Desuden er der carport samt beplantning som naturlig afskærmning mod vejen. Vi befinder os i det skønne Odsherred, ved indsejlingen til Isefjorden ligger den gamle fiskerlandsby Rørvig. Fra den hyggelige havn er der færgefart der forbinder Odsherred til Nordsjælland mellem Rørvig og Hundested. Rørvig er i dag en attraktiv og populær ferieby, hvor den hyggelige havn er det naturlige samlingspunkt for lokale og turister. Om sommeren oplever man et sydende liv på havnen, hvor der er fiskerestaurant, fiskebutik og et væld af små boder, hvor man kan opleve kunst og loppefund. Her er hver dag børn der fanger krabber og bader fra den lille sandstrand i bugten ved havnen. Vandværksvej 20 er en autentisk og charmerende ejendom med sjæl, charme, historie og et hav af muligheder, men trænger til en opdatering for at leve op til nutidens krav. – RealMæglerne byder velkommen til en oplevelse og ejendom udover det sædvanlige!…