Beskrivelse
Energioptimeret landvilla med fantastisk udsigt og mange værelser
I landlige omgivelser midt mellem Skovlund og Ansager ligger denne charmerende landvilla og byder sig til med i alt 172 m2 med hele fem soveværelser og to badeværelser, og derudover er der en vinkelstue, et køkkenalrum samt vaskerum og et bryggers.~n naturskønne beliggenhed til trods er der bare 2,5 km skole og indkøb i Ansager, hvor der også er daginstitution og idrætsfaciliteter.Beliggenheden vil vi godt lige dvæle lidt ved, for man får virkelig det bedste fra flere verdener, hvis man slår sig ned her. Naturen starter nærmest lige udenfor døren med skovområder og Ansager Å i nærheden, og når sommervarmen trænger sig på, kan I cykle ud og tage en dukkert i Kvie Sø, efterfulgt af en lækker frokost hos Pandekagehuset. Samtidig ligger både Varde, Grindsted, Billund og Esbjerg indenfor en radius af 20-30 minutters kørsel, hvilket er perfekt hvis I er pendlere, har gymnasiesøgende børn og lignende.Ejendommen tager sig nydeligt ud med pudsede, malede facader i en rosa nuance, som brydes af vinduer med hvide rammer. For få år siden er vinduerne skiftet ud, og i samme ombæring blev der installeret luft-til-vand varmepumpe, hvilket har bragt energiforbruget ned. Vil du gøre ejendommen endnu mere energivenlig, er tagets sydlige flade perfekt til solceller.Landlig charme er nok de ord, man vil sætte på husets stil, hvilket bl.a. kommer til udtryk i køkkenet, som har gedigne låger med fyldninger og i vaskerummet, som har et hvælvet staldloft. Vinduerne giver jer den skønneste udsigt over åbne marker, og samtidig sørger de for et dejligt lysindfald.Planløsningen og de mange værelser giver muligheder, som du ikke får i et traditionelt hus. F.eks. er der god plads til den sammenbragte familie – eller du kan lægge et par værelser sammen og indrette en klinik eller et hjemmekontor, hvis du er selvstændig. Arealet omkring villaen er nydeligt anlagt med græs, træer og blomstrende bede, der stort set passer sig selv. Derudover er der en sydvendt fliseterrasse samt et ældre drivhus og et udhus med god plads til bil, cykler, redskaber og opbevaring. ~~Vil I selv opleve den indbydende landvilla, de mange muligheder og den landlige beliggenhed? Så kontakt Estate for en fremvisning….