Beskrivelse
Arkitektegnet ejendom med unik placering
Ejendommen på Paludan-Müllers Vej 8 er en unik perle fra 1970, med en samlet boligareal på 146 kvadratmeter samt en rummelig kælder på 42 kvadratmeter med gode lofthøjder. Den arkitekttegnede bolig, skabt af Brøchner-Nielsen, er omhyggeligt vedligeholdt og forbedret af nuværende ejer.Beliggende i bunden af en rolig, lukket vænge og omgivet af træer, byder ejendommen på en uovertruffen følelse af privatliv og ro. Den dejlige have indbyder til afslapning og hygge, med en rummelig terrasse der omkranser huset.Indenfor bydes du velkommen af en indbydende entré, der fører til et moderne badeværelse på stueetagen. Herfra åbner sig et fantastisk køkken-alrum, perfekt til store sammenkomster med venner og familie, med glaspartier der giver en skøn forbindelse til haven.På første sal finder du tre charmerende værelser, hvoraf det ene har et rummeligt walk-in closet. Muligheden for at omdanne et af værelserne til to, giver ekstra fleksibilitet. Her er også et ekstra badeværelse.Kælderen, der er i beboelig stand, tilbyder praktiske opbevaringsmuligheder og plads til kreative udfoldelser, med en god loftshøjde. Ejendommen på Paludan-Müllers Vej 8 præsenteres i en rigtig god stand, nøje vedligeholdt og plejet af den nuværende ejer gennem årene. Hvert rum og hver detalje udstråler kvalitet og omhu, hvilket gør dette hjem til et sandt paradis at flytte ind i.Udendørsarealerne er imponerende med en stor grund på 911 kvadratmeter, der inkluderer en carport med værksted og en ekstra carport på den modsatte side. Ejendommen er opgraderet med fjernvarme og er beliggende i det eftertragtede Digterkvarter, tæt på skole, indkøb og Haderslevs bymidte. En fantastisk bolig, klar til at blive dit nye hjem….