Beskrivelse
Moderniseret villa med ekstra grund og havudsigt i Tejn – uden bopælspligt!
Ejendommen er beliggende på Ndr. Strandvej og med indkørsel fra Strædet, en stille og rolig vej i det hyggelige Tejn by, og med en flot havudsigt over byens tage – i kort afstand til skønne, grønne områder, indkøbsmulighed, restaurant, minibryggeri, bagerforretning m.m. Derudover er der Tejn havn med Isværket, Smedjen samt mindre lagune med sauna og vildmarksbad. Fra Tejn er der ikke langt til den populære og skønne Sandkås Strand, ligesom du på kort tid kan nå ind til Allinge by, hvor der bl.a. forefindes diverse indkøbsmuligheder, skole, idrætsfaciliteter, spisesteder, caféer, det populære spillested Gæsten og meget andet.
Huset har betontegltag fra 2008 med solfangere, facader i blanke sten samt termovinduer fra 2013.
Boligen indeholder:
Stueplan – sidebygning: Entre med gulvvarme. Nyere badeværelse med gulvvarme, bruseniche, skab med montage for vaskemaskine.
Stueplan – hovedbygning: Mellemgang med trappe til 1. sal og nedgang til kælder. Stort køkken/alrum med gulvvarme, havudsigt fra vinduerne og nyere køkken. Soveværelse med udgang til træterrasse og flot havudsigt.
1. sal: Stor stue/stue som kan opdeles, hvis det ønskes. 2 gode værelser.
Kælder med indgang fra carport: Forrum/entre. Badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Thekøkken. 2 disponible rum. Fyrrum med træpillefyr og buffertank (2023).
Desuden medfølger følgende: Grund på 551 m² med adressen Strædet 1 – med flisebelagt P-plads, græsplæne og legeplads til børnene. Carport med udhus med indkørsel fra Ndr. Strandvej. Udhus på gårdsplads. Diverse skure og overdækning – ej registreret på BBR.
Kontakt EDC BornholmerBo for en fremvisning!…