Ejlby Lundevej 19, 5471 Søndersø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Landvilla med to boligenheder og muligheder ad libitum

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/4 – klik på billede – En landvilla er også en livsstilsbolig, så husk at stille jer selv de store spørgsmål. Hvad har vi behov for? Og hvad får vi måske behov for? Med to boligenheder, rigelig jord og masser af bygninger giver denne ejendom i Ejlby Lunde dog anledning til et endnu mere grundlæggende spørgsmål. Hvem er “vi” egentlig?For ganske vist er mulighedernes land ikke kortlagt, men man kan dårligt benægte, at Havrekærgaard ligger inden for grænserne. Mod vejen byder den gamle vognport velkommen, og indenfor tager gårdspladsen imod jer. Stuehuset fra 1865 har en lang historie bag sig, og det samme gælder udhusene, der tilsammen byder på mange hundrede bonuskvadratmeter med stort potentiale.I stuehuset tæller boligen 127 m2, hvor de pæne og overvejende lyse materialer giver god inspiration til jeres fremtidige indretning. Men foretrækker I at tegne egne streger, giver planløsningen frie tøjler. I får et enkelt værelse samt køkken, spisestue og opholdsstue, mens den uudnyttede tagetage giver mulighed for flere værelser og mange flere kvadratmeter. Badeværelset har plads til vaskefaciliteter, og via boligen tilgår I desuden et disponibelt rum i længen, hvor pillefyret står.Den supplerende bolig er pæn og ligeledes velfungerende. Den tæller 57 m2 og råder dermed over det mest basale – køkken, toilet, stue og soveværelse. Men husk, at den kun udgør en brøkdel af den ene længe, så også her kan I drømme frit, tænke stort og gribe de muligheder, der byder sig.Andre kvaliteter har allerede sat frugt. Det store værksted giver fine forhold til hobbymekanikeren, den semiprofessionelle håndværker eller til den, der allerede driver egen produktionsvirksomhed. Omvendt kan de store ladebygninger omsættes til nyttige lokaler – uanset om hjertet banker for metal, mekanik eller træ. Man kunne også sagtens føje grøntsager til listen, for med 4.172 m2 har grunden den helt rigtige størrelse. Frugtlunden med æbler og kirsebær er allerede på plads, mens den store have er frodig og veletableret.Ejlby Lunde er en rigtig landsby, der aldrig har haft mere end 100 indbyggere. Det betyder, at sammenholdet er godt, men det betyder derudover, at I må se mod nabobyerne for de daglige fornødenheder. Heldigvis er der ikke ret langt. Med fire kilometer til handlemuligheder, skole og institutioner i Særslev finder I det vigtigste i nærområdet, mens en halv time til Odense og Trekantområdet også lover godt.Velkommen til.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ejlby Lundevej 19 , 5471 Søndersø599.000 kr.2.941 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.147 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 184 ㎡Grund: 4172 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1865Sidste tilstandrapport er fra: 2018-04-06 check den her