Beskrivelse
Flot, indflytningsklar og høj stuelejlighed, på en skøn beliggenhed Mulighed for at lave trappe ned til gården!
KVARTERET: Ejendommen er centralt beliggende med kort afstand til Amagerbrogades mange og spændende indkøbsmuligheder og butikker, caféer og hyggelige spisesteder, Amager Strandpark og Metroen Lergravsparken. Off. transport ligger også lige om hjørnet som på kort tid bringer dig til indre by. EJENDOMMEN: Pæn murstensejendom fra 1941, der løbende er renoveret. Ejendommen byder på en stor fælles og meget hyggelig, grøn gårdhave med hyggekroge og mulighed for grill. Gårdanlægget er fra 2014 med legepladser, boldbane, græsplæner, cykelskur, renovationsrum og afledning af regnvand(klimasikring), dørtlf. Og termoruder. En velfungerende ejerforening. Fælles cykelkælder, 2 vaskerum med tørretumbler og 4 tørrerum i kælderen samt brugsret til eget kælderrum. Forældrekøb er tilladt.BOLIGEN: Du bydes velkommen i en åben entré, som er i et med det lyse køkken. Entreen har god plads til bl.a. overtøj. Køkkenet er fra 2022 og udført i flotte grålige elementer. Fra køkkenet har man et skønt kig til gårdhaven. Fra entreen har man også adgang til boligens badeværelse, som også er renoveret i 2022, med separat brus. Stor hyggelig stue. I stuen er der mulighed for at etablere et ekstra værelse, tilbage som lejligheden er født. Endvidere et stort rummelig soveværelse med god skabsplads og med vinduesparti ud mod den hyggelige gård, hvor man har mulighed for at etablere en trappe ned til området. Der er kombi vaskemaskine/tørretumbler og opvaskemaskine installeret i lejligheden….