Bellisvænget 11, 5330 Munkebo

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

INDFLYTNINGSKLAR OG CHRMERENDE PARCELHUS TÆT PÅ FJORDEN

Midt mellem Odense og Kerteminde, med kig til fjorden og højt til himlen, ligger dette skønne etplanshus og venter på dig. Huset som er bygget i 1986, er lige til at flytte ind i. På 105 kvadratmeter rummer huset tre værelser, badeværelse, bryggers, gang og køkken i åben forbindelse med stuen. Huset er oplagt for fx førstegangskøbere eller seniorer som ønsker et hus hvor man kan flytte direkte ind.Køkken og badeværelse blev renoveret i 2021 og begge rum fremstår simpelthen toplækre. Begge med gulvvarme. I 2023 blev der lagt klikgulv i stuen, gangen og værelserne, så udtrykket er ensartet gennem hele boligen. Stuen og køkkenet udgør husets hjerte. De er placeret i åben forbindelse med hinanden, med en charmerende brændeovn mellem de to afdelinger. Det hvide, flotte køkken står i kontrast til den støvet-grønne væg, der går igen fra køkken og om til stuen. Stuen er lys og hyggelig og har direkte udgang til en sydvendt have. Herude er anlagt to fliseterrasser, blomsterbede og plads til leg såvel som privatliv. Desuden er der tilhørende skur og carport. Fra stuen er der adgang til ét af værelserne, hvor en smuk, støvet rød pryder endevæggen, og hvor spejlklædte klædeskabe sørger for rigelig opbevaringsplads. Fra stuen er der ligeledes adgang til en gang med et lækkert badeværelse for enden. Badeværelset er holdt i hvidt og uden for meget fikumdik. Fra gangen er der også adgang til husets to øvrige værelser, som begge er rummelige.. Endelig er huset udstyret med et lækkert bryggers, som tilgås fra køkkenet, med plads til vaskemaskine, tørretumbler og opbevaring samt med udgang til haven. Huset ligger i et kvarter med både børnefamilier og ældre, indkøb, skole og grønne områder tæt på. Der er tilmed kort til motorvej, så placeringen er oplagt for dem der pendler til og fra arbejde. Et hus, der skal mærkes. Kontakt os gerne for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bellisvænget 11 , 5330 Munkebo1.795.000 kr.16.318 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.524 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 105 ㎡Grund: 768 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1986Sidste tilstandrapport er fra: 2019-07-17 check den her