Beskrivelse
Rummeligt og unikt hus på hyggelig vej
Her er chancen for jer, der drømmer om en bolig, der er helt sin egen. Dette er nemlig et meget spændende hus, som ikke findes tilsvarende til salg i Thyborøn. Huset er opført i 1968, og med en kombination af gule, spættede mursten og træbeklædning er udtrykket helt igennem charmerende.
Villaen præsenterer sig pænt med en velholdt facade, og inden døre venter en spændende indretning i forskudte plan. Underetagen rummer 22 m² garage med plads til parkering, og dertil kommer et værksted samt et stort vaskerum med separat indgang. Derudover finder I et lille toilet.
Stueplan byder på et moderne køkken-alrum med elementer i lyst træ, og alrummet har rigelig spiseplads og udgang til haven. Køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen, som har et sydvendt karnapvindue, der giver et flot, naturligt lysindfald. Endelig rummer overetagen fire gode værelser samt et stort, lyst klinkebadeværelse, der er udstyret med både badekar og bruseniche. Samlet set får I dermed hele 200 m² bolig, og det hele opvarmes nemt og billigt med fjernvarme
Udenfor tager den hyggelige gårdhave over, og den efterlader ikke ret meget havearbejde. I stedet kan I bruge kræfterne på det, I allerhelst vil – nemlig at nyde udelivet. Haven er anlagt med flere gode uderum, som alle er godt skærmet af mod vinden. Ligeledes på den 585 m² store grund finder I et hyggeligt drivhus, der tilmed fungerer rigtig fint som havestue.
I får hjemme på en hyggelig vej, hvor I har seks minutters gang til Vesterhavet. Her er heller ingen tvivl om, at naturen er i centrum – blandt andet takket være den unikke beliggenhed, som både byen og Thyborøns havnemiljø nyder godt af.
Thyborøn er en spændende fiskerby i udvikling – både i forhold til arbejdspladser og turisme. Udover indkøb, skole, daginstitutioner fra 0-6 år, fritidsaktiviteter, jernbane som offentlig transport m.m. har den især sit hyggelige og dynamiske havnemiljø.
Herudover har Thyborøn en helt unik beliggenhed i storslået natur helt ud til klitrækken og Vesterhavet og samtidig et skønt stykke strandbred ved indsejlingen til Limfjorden, hvor det er trygt at bade og opholde sig med børn.
Thyborøn er i stigende grad blevet en rigtig hyggelig ferieby for både store og små.
Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00 for en fremvisning allerede i dag….