Beskrivelse
Her får du både en lækker bolig, skøn natur, gode solide udhuse og et “fodermesterhus” med i købet.Boligen er renoveret og fremstår flot og velholdt overalt.Indretningen er følgende: Dejligt bryggers med plads til vaskesøjle, skabs elementer med hvide fyldningslåger, badeværelse med bruseniche og stort skabsarrangement med Kuma bordplade og væghængt toilet. Stort køkken / allrum med udgang til dejlig hævet terrasse / balkon hvorfra du har den skønneste udsigt mod skoven. Elementer i køkkenet er fra Svane og med hvide fyldningslåger og gulvbelægningen er gennemgående i det meste af huset – både i stueplan og på 1-sal. Fra køkkenet adgang via dobbelt fransk dør til sydvendt opholdsstue og ligeledes med udg. til balkon / terrasse. Fra stuen dobbelt fransk dør til spisestue og kig til gårdspladsen. Endvidere entré med 1/4 svings trappe til 1-sal og med nedgang til kælderplan. Der er i hele stueplan gulvvarme. Kælderplan, som mod havesiden er i terræn med gulv, rummer stort opholdsrum med klinkegulv og udg. til haven, disponibelt rum, grovkøkken / viktualierum, teknikrum med beholder til solfangeren (der er 2 solfanger paneler til varmt vand ) og fra kælderen er der direkte udgang til haven. 1-sal er indrettet med soveværelse, derudover er der tre værelser, stor stue med dejligt lys indfald hele overetage er med rustik loft mellem bjælkerne. Du finder også moderniseret badeværelse med bruser.Boligen opvarmes med luft til vand varmepumpe og der er luft til luft i gildsesal og værksted.Udhusene består af længe med værksted med gulvvarme, gammel stald samt tidligere fyrrum , endvidere stor ladebygning i røde sten og med stålbuer og støbt gulv og stor port. Staldbygnig mod vest som rummer dobbelt carport og lækkert rum som anvendes som gildesal (mulighed for gulvvarme) og der er indrettet gæstetoilet i længen.Endvidere ældre fodermesterhus med rum til køkken, badeværelse, stue samt to værelser på 1-sal – huset trænger til modernisering.Ejendommen er beliggende i skøn natur og med råvildt lige udenfor døren og den skønneste udsigt over engen til Klosterskoven…