Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar et-plans villa
Velholdt og indflytningsklar et-plans villa beliggende i roligt karter i Sdr. Nissum by. Landsbyen mellem hav, fjord og skov, med blot ca. 4 km til Vesterhavets bølger, ca. 1,5 km. til Nissum fjords mere rolige vand og nærmest nabo til Husby Klitplantage med sine utallige gå- og cykelruter. Byen er særdeles velfungerende og har bl.a. den lokale ”Dagli’Brugsen”, daginstitution og en god multihal.
Huset er opført i 1989 her i røde teglsten, med hvide vinduer og med rødt cementtegltag. Der er monteret et 6 Kw solcelleanlæg til produktion af strøm på tagets sydside. Dertil en carport i forlængelse af huset med tilhørende redskabsrum. Der er anlagt fliser omkring huset, og i haven er en skøn sydvendt terrasse. Haven er velanlagt med bede, buske og træer, og en nydelig forhave med granitskærver og buske.
Er indrettet med entre – lyst køkken/alrum med udgang til sydvendt terrasse – en flot fransk dør ind til opholdsstuen – soveværelse med indbyggede skabe – badeværelse med hvidt inventar, gulvvarme og bruseniche – baggang/bryggers her med praktiske klinker, håndvask samt plads til vaskemaskine og tørretumbler – to gode værelser – lyst badeværelse med gulvvarme og bruseniche.
Villaen er velindrettet og fremstår overalt lys og venlig….