Adelgade 2 1-tv, 9500 Hobro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Flot moderniseret andelsbolig, beliggende i centrum af skønne Hobro

Her er pladsudnyttelsen i top! En nærmest perfekt bolig for det unge par, seniorerne eller singlen, der ønsker en mindre bolig med gåafstand til alle områdets herligheder.Denne andelsbolig har nemlig en helt central beliggenhed i hjertet af Hobro med kort afstand til byens gågade, havnen samt offentlig transport lige i nærheden.Boligen er moderniseret i 2023 og fremstår lys og indbydende med 93 kvadratmeter der er godt udnyttet med et fantastisk naturligt lysindfald takket være de stilfulde vinduespartier, der sikrer en lys og luftig atmosfære. Plantegningen indeholder en rummelig fordelingsentré med plads til at hænge overtøjet og via dørtelefon kan du nemt lukke dine gæster ind. Fra entréen er der adgang til et badeværelse, værelser samt stuen. Badeværelset er utrolig pænt med bruseniche og plads til vaskesøjle med vaskemaskine samt tørretumbler. Køkkenet er moderniseret med hvide elementer fra IKEA og der er god skabs- og arbejdsplads til at udfolde dine madlavningskundskaber samt spiseplads. I åben forbindelse fra køkkenet er den skønne stue, der har biopejs som er med til at skabe hyggen. Fra rummet er der udgang til en sydvest vendt altan, hvor udsigten mod åen, der har et mangfoldigt dyreliv, kan nydes. Sidst men ikke mindst rummer boligen 3 gode og indretningsvenlige værelser, hvoraf to af dem har faste skabe. I gården er der et fælles aflåst depotrum hvor du kan parkere cyklen, havemøblerne eller låne foreningens værktøj, som er stillet til rådighed, i samme bygning er også affaldssortering. Ved døren til boligen har du dit private depotrum.Der er desuden gode parkeringsmuligheder både ved boligen og på den anden side af åen, hvor der også er carport og p-pladser til gratis benyttelse ved p-licens fra foreningen.Hobro charmer sig med en hyggelig gågade fyldt med special- og dagligvarebutikker bl.a. Rema med alt hvad familien har brug for i hverdagen samt restaurants – og cafemiljø. Og så fortjener det lækre havnemiljø, Lystbådehavnen og den skønne natur ved Sildehagen ved Mariager Fjord også at blive nævnt….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Adelgade 2 1-tv, 9500 Hobro595.000 kr.6.398 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.760 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 83 ㎡Grund: 777 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1827