Beskrivelse
FLOT BYHUS VED HAVNEN – MED SKØN GÅRDHAVE
Nu kan denne villa på Enighedsstræde 6 fra 1875 blive dit kommende hjem – godt beliggende i den gamle bydel ved havnen. Enighedsstræde – et lille hyggelig stræde, hvor du næsten kun kan bevæge dig til fods eller på cykel. Den attraktive og gode beliggenhed placerer dig samtidig nær alle hverdagens behov få hundrede meter til indkøb, gågaden samt Marstals andre attraktioner.Her kommer du til at bo nær det hyggelige havneområde med restaurant, havnekiosk mm, samt færgeforbindelse til Rudkøbing. Ved havnen kan du rigtig nyde de flotte skibe, der kommer og ligger til – eller se på den travle trafik, både inde i havnen og ude på havet. Ejendommen er rummelig, med 2 indgange, og har på 1. sal separat bolig – så mulighed for 2 familiehus, udlejning eller blot et stort hus med egen lejlighed til børnene, når de kommer “hjem”. ET FLOT OG RUMMELIG BOLIG – I EN SÆRDELES HYGGELIG GADE.Ejendommen har mange gode kvm i 2 etager og opført i år 1875, hvilket øger husets historiske charme.Størstedelen af ejendommen, herunder anlæg af gårdhave, er blevet løbende renoveret gennem de seneste år og fremtræder særdeles indbydende og stemningsfuldt. Via slippen mellem de 2 ejendomme – er der indgang til huset gårdhave – en skøn flisebelagt gårdhave med hyggekroge, overdækket terrasser, udhuse med værksted.Med sine 2 indgange kan du vælge at gå ind fra gårdhaven – hvis du altså ikke vælger at bruge den fine, originale indgang fra Enighedsstræde, hvor du træder ind i en entré med trappe til 1. sal, som har en lille lejlighed.Fra entré også indgang til husets stueplan – hvor du som det første træder ind i en flot stue med højt til loft – samt åben forbindelse til køkken – spiseafdeling. Rigtig hyggeligt.Her er der også indgang til stort soveværelse, et mindre værelse, nedgang til lille kælder, bagudgang til gårdhaven og pænt lyst badeværelse med gulvvarme. I kælder er der opbevaringsrum, sauna og bruser. På 1 sal er der køkken / alrum med udsigt til havnen, 2 soveværelser og badeværelse.Meget charmerende med synlige bjælker og spær.En rummelig og godt indrettet bolig – plads til de fleste – mulighed for udlejning, 2 familiehus mm.Alt i alt en særdeles spændende og attraktiv ejendom med mange unikke detaljer midt i Marstals maritime kvarter. LIDT HISTORIE – ENIGHEDSSTRÆDE – Søfartsmuseets bog fra 2014 “Marstal forandring med forankringI Enighedsstræde har der tydeligvis været enighed om, hvordan gaden skulle se ud. Der er sandt at sige ikke sket meget fra det gamle fotografi blev taget, til nu, hvor den mest markante ændring er garagen for enden af gaden. Selv den engelske skorstenspibe, som en gang var helt sædvanlig i bybilledet, er i god behold og troner stolt for enden af gavlen på det hus, som brødrene Christensen, der senere var medstiftere af rederiet “Vendila”, voksede op i. Længere oppe i gaden ligger en ejendom med kvist. Her havde skibsreder – blandt andet for de kendte Havrebarker – Rasmus Kromann Bager bolig. Her blev kommunens regnskab ført, idet bager også var byens kæmner (kommunaldirektør), hvilket faldt nemt i tråd med hans uddannelse som skibsfører.Datidens skibsførere var vant til selv at indgå aftale om fragter rundt i verden, og et job, som regnskabsfører for en kommune eller et bankbestyrer job vr derfor naturligt at håndtere for en erfaren skipper. Huset blev af den næste ejer benyttet som pensionat for navigatører, hvoraf der efterhånden kom en del til fra andre egen af landet, især efter Anden Verdenskrig.OM MARSTALDen største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen. Marstals historie oser af saltvand og tjære.Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte snorrer, er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder.I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade.Byens mange gæster og indbyggere – over 2.200 styks – nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side….