Beskrivelse
Ejendom beliggende i grønne omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Denne lyse og venlige villa på 204 m2 til salg i stationsbyen Lunderskov, hvor man er beliggende nær Kolding (10 minutters kørsel), tæt på motorvejsnettet og med en god placering i Trekantområdet uanset om man arbejder nord-, syd-, øst- eller vestpå.
Villaen ligger ugeneret med en fantastisk naturrig udsigt over åbne marker, men man er samtidig tæt på Lunderskov by som byder på offentlig transport i form af togstationen, busforbindelser, SuperBrugsen, bager, skole, daginstitutioner, idrætsfaciliterer mm. For børnene er det nemt på cykel til Kongsbjergskolen og resten af byen.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1964, men har fået en større ombygning i 2009, hvor man også lavede en tilbygning med bl.a. 3 børneværelser med gulvvarme og et stort badeværelse med spa, dobbeltvask og bidet. Taget blev i den forbindelse også skiftet.
Når man ankommer til huset, kan man parkere i dobbeltcarporten, og gå tørskoet ind i bryggerset. Udvendigt er der endvidere et godt isoleret skur til opbevaring.
Indretning:
– Bryggers med plads til vaskesøjle, teknikskab, vask mm.
– Kvik-køkken med hvide elementer, som ligger i åben forbindelse med spisepladsen. Herfra er der direkte udgang til terrassemiljøet.
– Stor stue med plads til at hele familien kan slænge sig i sofamiljøet.
– 2 badeværelser med bruseniche og gulvvarme.
– Børneafdeling med 3 værelser og adgang til det ene af husets 2 badeværelser. Fra børneafdelingen er der adgang til et stort multirum, som kan have flere anvendelsesmuligheder, bl.a. som ekstra stue for teenagerne eller legerum for de mindre børn.
– Forældresoveværelse i den anden ende af huset.
– Pæn entré. Baggang med udgang til haven.
Hvis man er flere familier/generationer der skal bo sammen, kan ejendommen nemt deles op i to enheder….