Beskrivelse
Villa med skøn gårdhave i børnevenligt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/5 – klik på billede –
Denne gårdhavevilla på Hjulmagervej i Hillerød egner sig perfekt til familien med børn, der gerne vil bo i et trygt og fredeligt villakvarter tæt på skov og daglige fornødenheder. Her kan I flytte ind i en lys og funktionel bolig med tre værelser, to badeværelser og et stort åbent opholdsmiljø med masser af naturligt lys. Fra både stue og soveværelse er der udgang til en hyggelig og meget velanlagt gårdhave, som ligger godt i læ i husets vinkel og er orienteret mod syd og vest. De mange vinduespartier skaber en god visuel forbindelse til uderummet, som er delvist overdækket og fungerer som en naturlig udvidelse af boligens opholdsareal.
På husets fødselsattest står der 1969, og den enkle byggestil med gulstensfacade og let skrånende tag afspejler datidens arkitektoniske præferencer. De originale parketgulve tilfører sjæl og charme, og blandt de nyere opdateringer kan blandt andet nævnes køkken fra 2018. Standen er overordnet pæn, men der er også god mulighed for at opdatere, hvis I ønsker at sætte eget præg på interiør og planløsning.
Der er et rigtigt godt naboskab på vejen, som er tryg og rolig uden gennemkørende trafik. Kvarteret er meget børnevenligt, og I kommer til at bo tæt på et fællesområde med legeplads. Der er desuden gåafstand til skole, institutioner og indkøbsmuligheder, og I kommer til at bo tæt på den skønne natur i Selskov. Endelig er der kun en kort cykeltur til bymidten.
Lyder det som noget for jer? Kontakt EDC og book en fremvisning….