Beskrivelse
Flot opdateret familievilla få 100 meter fra Gribskov
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/5 – klik på billede –
Der er en lys og indbydende atmosfære i denne flot opdaterede familievilla i Hillerød Øst, som vi nu har fornøjelsen at udbyde til salg. Boligen indeholder blandt andet fire værelser, to badeværelser og et skønt, åbent opholdsmiljø, der integrerer køkken-alrum og stue i et sammenhængende rumforløb. Blandt de mange opdateringer skal blandt andet fremhæves flot Invita-køkken fra 2022 med Dekton bordplader – her får familiens kok en særdeles stilfuld ramme om de kulinariske udfoldelser.
Huset ligger på en 826 m2 stor grund, der overvejende er udlagt som blomsterhave. Her kan I glæde jer over det smukke farvespil hen over sæsonen, og der er flere solrige terrasser, hvor I kan nyde freden og roen. Haven byder tillige på gamle skyggefulde træer, som bidrager til den stemningsfulde oplevelse.
Villaen er opført i 1977 og tager sig pænt og nydeligt ud med gulstensfacade, grønmalet træværk og klassisk sadeltag. Huset blev renoveret i 2021, og indenfor er der en lys og meget indbydende atmosfære. Planløsningen gør det muligt at indrette separate afdelinger til forældre og børn. Forældresoveværelset har eget badeværelse, og de tre børneværelser deles om det andet badeværelse. Endelig får I et bryggers.
Kvarteret er fredeligt, og fra adressen er der kort afstand til indkøb, skoler og institutioner. Der er grønne områder få skridt fra boligen, og I kommer også let til Gribskov, hvor løbeskoene kan luftes. Cykelturen til centrum tager kun lidt over fem minutter.
Book en fremvisning….