Beskrivelse
Kalvehave Mølle – udsigt til vandet og markerne – også som flexbolig
Velkommen til Kalvehave Mølle.Første gang Kalvehave Mølle blev nævnt, var i tingbogen da Carl Julius N. Møller købte Møllen i 1847. Selve møllen brændte desværre i en storm i 1914, men blev genopført som en hollandsk mølle med et vingefang på 36 alen. (Det var en af de store). Mølleren levede selvfølgelig af at male korn for bønderne, foruden han solgte korn og foderstoffer. Derudover var der bageri, udsalg og udkørende salgsvogn. I 1900 blev bageriet til en brødfabrik. Møllen brændte igen i 1935, hvorefter der blev etableret lejligheder i bygningerne. Huset her var kornmagasin og brødfabrik. I husets nuværende soveværelse var der førhen en stor stenovn. Historien om Møllen er dokumenteret, og der findes heldigvis også billeder.I dag når man ankommer til ejendommen, fornemmer man stadig lidt af historiens vingesus. Ankomsten til ejendommen er på den store parkeringsareal, hvor man hurtigt fornemmer den store grund på 2.441 kvadratmeter, der grænser op til åbent areal (her er også en særskilt grund der hører med til ejendommen, som måske kunne bruges til lidt dyrehold), her er masser af plæne, pryd, gamle smukke træer og frem for alt, en eminent udsigt over de åbne marker til vandet og det Sydsjællandske landskab som kulisse.Her er udhuse, godt værksted, overdækket terrasse areal, hvor kaffen kan nydes sammen med udsigten og sådan kunne vi rent faktisk blive ved, men måske det egentlig bare var bedre, hvis I selv kom ned og så ejendommen.Man kan rent faktisk komme ind til selve boligen både fra værkstedet og så naturligvis fra selve hoveddøren.Entreén er klinkebelagt og med stigeadgang til lille “hems”. Fra entre træder man direkte ind i det hyggelige køkken, med hvide køkkenelementer og opvarmet klinkegulv. Hyggelig lys stue med brændeovn, fyrretræsgulv og bjælke/træloft. Kontor/gennemgangsværelse, soveværelse samt stort badeværelse med bruseniche. Seperat fyr/vaskerum med oliefyr og vaskemaskine samt lille depotrum (med indgang udefra).Desuden stor dobb. carport og masser af god udhusplads….