Beskrivelse
Indflytningsklar villa med stort værksted og central beliggenhed
Velkommen til Nyvej 13 i Ringe. Her skal I præsenteres for en charmerende ejendom fra 1880, der på én og samme tid kan beskrives som stemningsfuld og indflytningsklar. Foruden boligen på 167 kvadratmeter overtager I også et stort værksted og en hyggelig have.Boligen centrerer sig om opholdsrummet, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse til dagligstuen. Videre i samme retning finder I endnu en stue, der er betagende med sit atelier-lignende lys fra vinduespartierne i kombination med et smukt loft. På tværs af resten af stueplanet såvel som førstesalen og kælderen er der endnu mere at se. Det gælder således de fine værelser, badeværelserne med brus og mere til. Jer med værkstedsdrømme bliver nemlig også imødeset i de flotte udbygninger. Flere disponible rum kan endda også tænkes ind i indretningen.Grunden er på 788 kvadratmeter, som er udlagt med terrassemiljø og plæne. Det er imidlertid det henrivende havehus med sprossede vinduer, som tiltrækker sig opmærksomheden. Her får de hjemmedyrkede grøntsager gode betingelser, og udhuset er samtidig virkelig kønt at se på. I bosætter jer centralt i Ringe, og afstandene til hverdagens behov er derfor meget overkommelige. For eksempel har I kun 450 meter til toget på Ringe Station, og der er heller ikke meget mere end dét til supermarkedet, daginstitutionen eller Midtfyns Fritidscenter. Børnene bliver tilknyttet Nordagerskolen, hvortil der blot er 850 meter. Ringe Sø giver nærmiljøet et naturskønt præg, mens den nemme tilgang til motorvejen bidrager til praktikken.Skal I overtage dette charmerende og indflytningsklare hjem i Ringe? Book en fremvisning, så tager vi detaljerne sammen….