Beskrivelse
3-værelses lejlighed med altan i hjertet af Aarhus
I Vestergade er du helt centralt i Aarhus. Hjertet af Aarhus er karakteriseret af en mangfoldighed af kultur i alle afskygninger. Skal smagsløgene på oplevelse, er der en bred vifte af caféer og restauranter i gåafstand. Har du brug for et afbræk fra hverdagens travlhed dækker Aarhus Teater, Nordisk film biograf og ARoS ind med oplevelser for alle. Indenfor midtbyens rammer finder du alt, hvad en storby kan tilbyde, men med et tvist af nærhed. Her skal du ikke bevæge dig langt for at opleve noget nyt eller utraditionelt!
Førstesalslejligheden præsenterer sig i en lang fordelingsentré, hvorfra der er adgang til lejlighedens øvrige rum. På nuværende tidspunkt er der tre separate værelser, men såfremt det ønskes, kan der mellem to af værelserne åbnes op således der er to stuer en-suite. Alle tre værelser er højloftede og med oprindelige detaljer. Fra værelset mod gårdmiljøet er der direkte udgang til en dejlig altan, hvor sommerhalvåret kan nydes i rolige omgivelser.
Køkkenet er nydeligt og funktionelt indrettet med god skabsplads samt alt i hårde hvidevarer.
Badeværelset er med lyse klinker og separat bruseniche.
Som køber kan du se frem til at bo i en utrolig stemningsfyldt lejlighed med mange muligheder, som kan danne de perfekte rammer for dit kommende hjem….