Beskrivelse
I en nyere og færdigbygget udstykning i det populære Bredballe i Vejle ligger denne flotte etplansvilla fra 2021, som egner sig glimrende til børnefamilien. Her kan I se frem til en virkelig god planløsning fordelt over et stort og åbent opholdsmiljø med stue og køkken-alrum samt en separat forældre- og børneafdeling. Grundarealet tæller 1.199 m² og rummer blandt andet en nem have og flere solrige terrasser.I flytter ind i et roligt og børnevenligt kvarter med fine stisystemer og legeplads. Både skole, daginstitution og indkøb nås i løbet af fem minutter i bil, og så vil pendleren sætte pris på den nemme adgang til motorvejsnettet. Endelig tager det blot ti minutter bag rattet til Vejle Banegård og centrums mange herligheder. Villaen toner flot frem med en lys, sandfarvet murstensfacade, der får kontrast af de sortrammede vinduer og døre samt det matchende tag. Den lange indkørsel med belysning har plads til flere biler, og dertil kommer en dobbelt carport med et integreret skur. Indenfor kan I se frem til gulvvarme og Troldtekt-lofter i samtlige rum. Hjemmet centrerer sig om det anseelige opholdsmiljø med loft til kip, hvor I let kan indrette det bløde møblement og en spiseafdeling med langbord. Køkkenet fra HTH er udført med grå, glatte og grebsfrie fronter samt en hvid bordplade. Fra opholdsrummet er der ligeledes hele tre udgange til terrassemiljøet. Forældreafdelingen består af et soveværelse med adgang til et lækkert walk-in-closet og eget badeværelse med brus. Imens kan børnene finde sig til rette i sektionen med to værelser, et brusebadeværelse og bryggerset med egen indgang. Afslutningsvis får I endnu et værelse med udgang til den østvendte terrasse. Haven er anlagt med en græsplæne omgivet af hæk, og på den overdækkede træterrasse og fliseterrassen kan I altid finde en plads i sol eller skygge….