Beskrivelse
Nabolaget er eftertragtet af en grund! Her kommer I til at bo inden for voldanlægget – tilmed i den fredelige ende af gaden med fem minutters gang til midtbyen med gågader, shopping og kulturelle tilbud.Voldanlægget lokker med fantastisk natur, præcis som byens badestrand gør – hertil er der 800 m. Også skoler, pasning og indkøb nås til fods, ligesom idrætsfaciliteter ligger i gåafstand fra byhuset. Desuden er der gode parkeringsmuligheder i gaden.Byhuset er spritnyt. Eller rettere sagt, så blev huset oprindeligt opført i 1850, men for små syv år siden rykkede sælger det fra hinanden, så kun ydermurene stod tilbage.Herefter blev et nyt træskelet opsat, der blev efterisoleret samt lagt gulvvarme i hele underetagen toppet med nye gulve. Desuden blev der installeret nyt køkken og bad, ligesom alt el og vvs blev opdateret – og så blev taget samt vinduer skiftet. Ydermere blev facaden pudset, og hele renoveringen tog afsæt i gennemtænkte løsninger, lækre materialevalg og høj kvalitet.Indendørs fremstår huset moderne og indbydende. Det ses allerede i den lyse entré med garderobe og bænk, hvor de små kan få skoene på i ro og mag. Fortsætter du lige ud i entréen, leder bagdøren dig ud til haven, men der er også dør ind til den lyse stue, hvor den skønne atmosfære indbyder til familiehygge, fester og gæster.Fra stuen er der opgang til hems med god loftshøjde, ovenlysvinduer og plads til overnattende gæster, hjemmekontoret eller til ungernes legesager.Byhusets køkken er som resten af boligen stilsikkert indrettet og har god plads til at folde de kulinariske talenter ud. Her er alt i hårde hvidevarer herunder separate køle- og fryseskabe.Dertil soveværelse med skabsvæg og loft i kip, et godt børneværelse samt fordelingsgang med masser af skabsplads. Slutteligt får I et flot badeværelse med bruseniche og ovenlysvindue, ligesom diverse installationer til vaskesøjle er etableret.Ude venter en overkommelig og skøn vestvendt have med fliseterrasse og plæne med plads til fri leg….