Dyssevej 18, 4180 Sorø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

DEJLIG STOR VILLA MED ATELIER OG SKØN HAVE

Åbent hus med tilmeldingskrav 16/5 – klik på billede –

Dejlig stor og flot villa med skøn have og atelier beliggende i naturskønne omgivelser i Døjringe tæt ved Sorøs nordlige bydel Pedersborg. Her er følelsen af at bo på landet og alligevel tæt på byens faciliteter med kort afstand til indkøb, skole, børnepasning og Sorøs naturskønne omgivelser med søer og skove. Desuden kort afstand til motorvejstilkørslen med forbindelse mod København og Odense.

Historien om ejendommen går tilbage til 1896, hvor den frem til slutningen af 1960´erne er områdets forsamlingshus. I 1968 overtages ejendommen af en kunstmaler-familie, som har indrettet huset i sin nuværende form med tilhørende atelier.

Beboelse fremtræder i en god stand med dejlig store lyse rum, flotte gulve og synlige bjælker i flere rum. Huset opvarmes ved pillefyr, som kan suppleres med brændeovn i de to stuer. Der er mulighed for fibernet.

Skøn og hyggelig have anlagt med sans for detaljerne samt to overdækkede terrasseområder. Desuden udhus med fyrrum og vaskerum. Herudover er der en separat bygning, som er indrettet med stort atelier og integreret garage. Perfekt til den kreative sjæl.

Indeholder: Entré. Dejlig stor stue med loft til kip og et imponerende lysindfald fra stort tagvinduesparti. Hyggeligt spisekøkken med udgang til overdækket vestvendt terrasse. Viktualierum. Stor spisestue med trappe til 1. sal. Entré med udgang til overdækket sydvendt terrasse. Pænt badeværelse med bordarrangement og bruseniche. Tre gode værelser. 1. salen er indrettet med ét stort soveværelse/stue.

En virkelig skøn ejendom med mange anvendelsesmuligheder og en super hyggelig have.

Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, gymnasiet Sorø Akademi og Akademihaven, daginstitutioner samt både privatskole og folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, rigt foreningsliv, kulturcafé, museer m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Dyssevej 18 , 4180 Sorø2.245.000 kr.8.346 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.567 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 250 ㎡Grund: 877 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1896Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-16 check den her