Beskrivelse
SYDLANDSK IDYL I RUNGSTED
Har I altid holdt meget af at feriere sydpå og tit talt om, hvorfor husfacaderne herhjemme ikke kunne have mere farverige, varme penselstrøg? Og er drømmen at tage hele stemningen af sydlandsk idyl med til Danmark, så har I svaret på jeres bønner på Bukkeballevej 11B. Her kan I overtage en helt igennem herlig og særlig ejendom fra 1935, der både ude og inde overrasker, imponerer og bringer smil på læben. Glæd jer til de 164 kvadratmeter villa. Velkommen til Rungsted Kyst. Beliggenheden er i toppen af skalaen, da I bosætter jer centralt i byen med alle dens tilbud lige ved hånden. Det gælder for Rungsted Skole, som større børn selv kan gå til, og både dagtilbud, dagligvareindkøb og specialbutikker nås ligeledes til fods. Det samme gør Rungsted Hegn og Rungsted Kyst Station, mens den smukke kyststrækning heller ikke er langt herfra. En anden fordel er nærheden til tennisbanen, mange andre sportsfaciliteter.I ankommer til adressen via en indbydende og nydelig anlagt indkørsel, hvor sirligt lagte fliser får selskab af dekorative buske og stedsegrønt her, der og alle vegne. Alt det grønne står ideelt til facaden, og det samme gør det mørke tag og vinduesrammer samt døre med skodder. Inden døre leder entréen til det store spisekøkken med lyse, klassiske elementer og masser af lysindfald, og herfra tilgås stuen og udestuen. Stuen udmærker sig ved pæne trægulve, pejs, stuk og masser af dagslys fra dobbeltdørene til udestuen, som I skal høre mere om senere. Først skal I nemlig se værelset og gæstetoilettet i stueplan, mens førstesalen byder på tre værelser, et badeværelse med brus og en morgenaltan. Udestuen vender mod vest og fungerer som en magisk tidslomme, hvor I kan forsvinde væk i bløde møbler, finurlige planter og en betagende udsigt mod terrassen og haven. Store døre leder til det udendørs areal, hvor den sydlandske stemning fortsætter med skønne krukker, masser af blomster og en mur, som indrammer terrassen næsten som en gårdhave. Der er videre nem passage til den overskuelige have med græsplæne, træer og masser af grønt, og endnu en alletiders terrasse venter jer mod syd….