Beskrivelse
Flot, stråtækt og særdeles idyllisk ejendom med en skøn beliggenhed
Et helt optimalt udgangspunkt for både vandre- og cykelture i det flotte område. Her er heller ikke langt ned til Vesterhavet og den attraktive badestrand. Ejendommen er beliggende på flot og velanlagt grund på hele 7221m². Ejendommen er opført i år 1700 og trods sine mange år på bagen, så fremstår den i en virkelig pæn og meget brugbar stand. Til ejendommen hører en carport samt et par fritliggende udhuse.
Ejendommen opvarmes med et jordvarmeanlæg og der er desuden installeret en brændeovn i husets stueetage.
Klinkelagt entré med plads til garderobetøjet. Herfra er der adgang til husets første af to badeværelser. Nuværende ejer har i 2023 indsat et nyt, flot køkken med god bord- og skabsplads. Fra køkkenet er der adgang til husets hjerte, stuen. Stuen er indrettet med en spiseplads og hyggelig tv-stue. Fra stuen er der opgang til førstesalen, som byder på et værelse og et loftrum. Stueetagen byder desuden på et viktualierum og 4 værelser. Fra det største af værelserne er der direkte adgang til endnu et badeværelse.
En smuk og meget unik ejendom som bestemt er et besøg værd.
Kontakt os for fremvisning….