Beskrivelse
HEROPPE UNDER BYENS TAGE…
… er verden forunderlig. Her omfavnes man af en særlig ro, på trods af, at man her befinder sig på Indre Frederiksberg, tæt på alt det gode.Den særdeles velholdte og indbydende lejlighed byder ikke alene på sildebensparket, et nyere, lækkert badeværelse samt en skøn altan. Den vil også forkæle jer med masser af lys, og I vil drage fordel af en fredelig og indholdsrig beliggenhed på Frederiksberg. Den over hundrede år gamle ejendom tilbyder den rigtige stemning, og der er mulighed for at leje parkeringsplads i gården for kun 500 KR. pr. måned – der kan være venteliste.Alle byens bekvemmeligheder er til rådighed i nærområdet, og I skal heller ikke gå mange skridt, før I står midt i naturskønne omgivelser i Landbohøjskolens Have eller i Frederiksberg Have. Lynhurtigt tilgår I indkøbsmuligheder og beværtninger både i nærområdet samt på Gl. Kongevej, og i Frederiksberg Centret frister flere velassorterede forretninger. Også Søerne når I til fods, og endelig kan I hoppe på metroen fra Forum Station mod festligheder og kulturelle oplevelser i Indre By.Jeres nye hjem breder sig øverst, og samtidig indbyder fælles udemiljøer med bordbænkesæt til selskabelige stunder under de grønne trækroner.Inden døre i lejligheden møder I rummelighed, et stort køkken/alrum med direkte adgang til den solrige altan, hvor i har en fri udsigt udover områdets tage. Franske døre adskiller køkkenet ind til stuen, og dermed får man den åbne fornemmelse mellem rummene. Endvidere er der et stort soveværelse samt et virkelig lækkert og veludnyttet badeværelse, hvor detaljerne er nøje udvalgte, og hvor der også er blevet plads til vaskemaskine….