Beskrivelse
Turen og tilværelsen går til Horne – den lille by lige uden for Hirtshals. I skal nærmere sagt sætte GPSen til Skansebakken 4, for det er det gule hus med den fine forhave, der kan blive jeres nye hjem. Vi præsenterer jer for en 117 kvm stor og indflytningsklar etplansvilla med en sydvestvendt og således solrig baghave.Det er en vaskeægte 60er-villa, som I snart står foran. Gulstensvillaen blev opført i 1964, og det afspejler sig i den gode planløsning. Først har I værelsesafdelingen og et stort bryggers, og så har I opholdsarealerne. Værelsesafdelingen består af tre gode værelser og et badeværelse, og så har I køkkenet, der ligger i åben forbindelse med husets store stue. Det bliver ingen sag at indrette flere miljøer både her og dér, og i forlængelse af stuen får I ydermere adgang til en sydvendt, stor og super indbydende udestue. Jeres eget personlige præg kan I sætte løbende og helt, som det passer jer bedst.Der er i det hele taget tale om en høj vedligeholdelsesstandard. Det bærer haven også tydeligt præg af, og med en 825 kvm stor grund er der rigelig plads til udeliv og diverse hobbyprojekter. Haven er indrammet af hæk, busk og hegn, og I kan se frem til ugenerede rammer fulde af sol! Græsset snor sig om små træer og velpassede bede, og i forlængelse af den store udestue er der anlagt en fliseterrasse, som solen varmer hele dagen lang. Her smager grillmaden allerbedst!I Horne trives det gode naboskab og den fredelige atmosfære. Horne er tryg, rar og naturnær, for mark, sø og skovbryn venter næsten lige om hjørnet. I den ene retning har I det aktive fritidsliv i Stendyssehallen, skolen og børnehuset, og cykler I fem minutter i den anden retning, når I Horne Station. Herfra tager det otte minutter ind til Hirtshals by, mens det tager 16 minutter at komme til Hjørring i den anden retning. Og på de dage, der kalder på store oplevelser og endnu mere natur, så går turen mod Lønstrup og det brusende Vesterhav.Vi byder på en fremvisning….